Historien bag kroen
Tylstrup Kro er fra 1644 og en Kro med stort K. Her lever den traditionelle krostemning, hyggen og historiens vingesus i bedste velgående - med jagttrofæer på væggene, ild i pejsen, en hyggeligt indrettet restaurant, professionel betjening og et altid veloplagt personale. Kroens Hjerte er køkkenet, hvor kokkene mestrer alt fra klassisk dansk kogekunst til spændende, internationale retter.
På Tylstrup Kro er der god mulighed for overnatning - med 44 hyggelige motelværelser i seperate bygninger med gode senge, gratis Wifi, TV, bad og toilet samt parkering ved egen dør. I hovedbygningen er der mødelokaler i flere størrelser med moderne faciliteter inkl. Wifi og AV-udstyr samt festlokaler med plads til op til 200 gæster - og mad til lige så mange. Året rundt leverer kroen mad ud af huset, og fra midt november er der stor julebuffet med levende musik og dans.
Vi ser frem til at tage imod dig og dine gæster!